At hækle er det ultimative tidsfordriv, til de dage hvor jeg bliver lidt for restløs. Efterhånden kan det meste laves med et halvt øje på tv'et. Jeg er vild med de små projekter og med at det søde hæklede babylegetøj der findes i butikkerne er det let at lade sig inspirere.
Ringen har jeg lavet efter denne DIY, dog har jeg kun lavet en enkelt. Bold og rangle er frihånd, efter jeg blev uvenner med en opskrift på en bold. Det gælder om at holde tungen lige i munden og lave udtag/indtag så jævnt som muligt.
Alle tre dele er fyldt ud med pudefyld og i bolden er der en lille bjælde, den ligger sikkert i en gul tingest fra et Kinderæg, også en super ide hapset i blogland. Ranglen rasler af rørperler igen i en gul tingest.
Jeg har valgt at holde tingene i sort og rød, så det egner sig super til de helt små.
Så mangler vi vist bare lige en baby til at lege med det. Men det må vente lidt endnu.
-Maiza
Ingen kommentarer:
Send en kommentar