Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag

lørdag den 29. juni 2013

Hjemmelavede elastik snørebånd

Min søn på knap 8 har fået nye sko, og drømmeskoen fandtes kun med snører, og jeg kunne sikkert sagtens lærer ham og binde dem og huske ham på det. Men der er altså noget mere fart over feltet i skole, DUS osv. Så man kan nok ikke lige regne med at det bliver prioriteret :) 

Så egentlig havde jeg tænkt de der spiral snørebånd, men jeg synes faktisk de er lidt trælse. Så jeg googlede elastiske snørebånd og fandt frem til nogen lavet til Triathlon... Doh! Han har før haft sko med den slags... Men 89 kr plus Porto , var lidt pebret syns jeg. 

Så i stof 2000 købte vi ind for 38 kr. 130 cm rund elastik i blå så de matchede skoen. 2 stoppere og 2 metalsnipper. Og så hjem og igang. 

Det gamle snørebånd af, på med det nye så stopperen og metaldimsen... Klip klip og så brænde ender... Og færdig! 


Resultatet er super og det er sidste gang jeg har sagt nej til snøresko til børn :) 

mandag den 16. august 2010

Taske til Nintendo DS/DSi

Her er en simpel tutorial til at lave en smart lille taske til ungernes DS/DSi.














Du skal bruge:


Fast stof. 2 stk. 18,5x32 cm og 1 stk. 18,5x7 cm


Velcro han/hun 17,5 cm


vliseline eller lign. 1 stk. 18,5x32 cm


Mønster:














Sådan gør du:


1. Klip stykkerne ud, stryg dem glatte.

 










2. Stryg vlisielinen på det stykke du ønsker skal være yderstof.


3. Fold et ombuk for oven og neden (ca. 1 cm) på det lille stykke, som skal være lommerne til spil, pres.


4. Sy en stikning for at holde ombukket foroven på plads.












5. Læg lommen vrang mod ret på foret. Nederste opbuk skal ligge 12 cm fra nederste kant. Sy fast ombukket. Stik evn. på forsiden af lommen efterfølgende.


6. Nu skal lommen deles i 4 lommer af knap 5 cm. Sy lodret med 5 cm mellemrum












7. Nu skal vi have vekcroet på inden tasken samles for at skjule sømmene. Det ”bløde” stykke syes på foeret, ca. 1,5 cm fra toppen. Det andet stykke syes på yderstoffet 7 cm fra den nederste kant.


8. Nu skal tasken samles. Læg foer og yderstof ret mod ret.



















9. Sy rundt i kanten, undlad et stykke til at vende igennem. Det skal se sådan her ud.




















10. Vend tasken, ud gennem hullet. Tasken skal se sådan her ud.
11. Fold tasken så velcroen passer.
12. Stik kanterne. Og evn. toppen.



Nu er tasken færdig :)