søndag den 28. oktober 2012

Flaskevarmer til sutteflasken.

Hej

Jeg har hæklet mig en flaskevarmer til sutteflasken. 




Et musthave til et lille flaskebarn. Jeg gjorde først forsøget med at putte flasken med det kogende vand i en uldsok, når vi skulle på tur, det passede så med at vandets temperatur var faldet nok til at være spisetemperatur efter et par timer. 

Så en flaskecosy måtte laves. 

Den er hæklet af tykt uldgarn på en nål 4.

Jeg har målt og hæklet efter flaskens form, øverst er der lavet stangmasker til en løbegang. 

- Maiza 

fredag den 21. september 2012

En hurtig vest mere...

Så ramte vi termin... og i den anledning har jeg nu endnu en vest klar... 

Suk.. så mangler vi bare barnet...


-Maiza

torsdag den 20. september 2012

Mens vi venter på baby...

Med termin i morgen, gælder der meget om at finde på noget at nørkle med, så jeg kommer til at sidde og overveje om den baby ALDRIG kommer ud. 

Så denne gang blev det til en lille bitte vest efter denne DIY. Super enkel og har taget siden i formiddags, afbrudt af div. familiestuff. 

Min udgave blev tøset i kanten med musetakker. Og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg hækler den... 

Den er hæklet i bomuldsgarn, og jeg tænker den nok skal blive et hit her i efteråret. 

-Maiza

onsdag den 22. august 2012

Pose til autostolen.

Hej

Idag fik jeg lavet en pose til autostolen.

Og meget passende fik jeg lov at låne søsters kanin som... prøvekanin!

Den er lavet af noget tyndt kogt uld, og helt tyndt fleece.

Målene til den er delvis noget jeg har målt mig til, men jeg fik god hjælp fra tråde i "gør det selv" hos slyngebarn.dk



Til at lukke i toppen har jeg sat en løbegang med to snorstoppere, på den måde sidder den fast og baby får ikke stoffet ned i hovedet.  

Jeg glæder mig til at få den afprøvet med baby :)

- Maiza

tirsdag den 21. august 2012

Myggenet til hæklede blomster til barnevognen

Tingene bliver færdige lidt efter lidt de her dage. I dag har jeg fået syet blomsterne på myggenettet. Det er efterhånden længe siden jeg lavede posen, af et ekstra myggenet, hvor elastikken var forsvundet.

Det er hæklede blomster efter denne tutorial. I pink, hvid og lyserød...

Beklager billedkvaliteten :(

- Maiza

Et nyt betrræk til vores Sleebee pose.

Hej

Så fik jeg syet et lækkert betræk til vores sleebeepose. Det gamle var slemt falmet og ikke til at holde ud.

Jeg har tegnet af efter det gamle betræk og så ellers brugt det som mønster for hvordan det skulle se ud.

Stoffet til betrækket er et voksen dynebetræk i mørk lilla, og inderstof et stræklagen, ikke noget der kan anbefales, det er alt for levende at have med at gøre. Anoraksnor og bambusknapper er stjålet fra det gamle betræk. Og så som den sidste lille detalje har mormor valgt en sød lille bambi med en ugle på ryggen, fra stof og stil.

Så mangler vi bare en bebs at putte deri, men det vå nok lige venter en måneds tid. :)


- Maiza

søndag den 19. august 2012

Djævlehuen fra Sys Fredens "babyhæklet"


Først det hæklede stykke inden sammensyningen. 
Det måler 34 cm i længden og 13 cm i bredden. 

Jeg har været på bibloteket efter Sys Fredens fantastiske bog "Babyhæklet". Og jeg kastede mig straks over djævlehuen, og efter et par forsøg har jeg nu et færdigt eksemplar...


Jeg skal altså blive bedre til at læse opskriften inden jeg går igang, det ville spare mig for meget arbejde. For den er så simpel og resultatet blev så fint.

Jeg har brugt Bimbo garn fra Føtex, det er 75% SUPERWASH uld og 25% acryl. den er hæklet med nål 2,5.



Dukkelise som tester.


Her sammen med en købt hue i str 56/62.

Fin blev den altså :)

- Maiza